fredag den 17. februar 2017

Om en led mikstur

Føj for satan.

Har jo fulgt tidens trend og brygget en portion ingefærshots. Det skrev jeg vist forleden dag.


 Og om resultatet af mine anstrengelser må jeg sige:

  1. Klamt ser det ud med tykt bundfald og alting.
  2. Det smager ad helvede til.
  3. Den positive effekt er vist ikke rigtig dokumenteret.
  4. Til gengæld har jeg nok givet FUCKING 40 gode danske kroner for den diminutive slat, du ser på billedet.
Damn!

Ikke det mest übersmarte indfald i verdenshistorien.

Nå, men pyt. Jeg har efterfølgende givet mig selv oprejsning ved at producere en portion aldeles henførende flødekarameller med havsalt. Det ved man sgudda, hvad er.

Den dokumenterede effekt af flødekarameller skal jeg ikke udtale mig om, men de er i hvert fald balsam for både sjæl og smagsløg.

Nammenam.

Opskriften har jeg for øvrigt fundet her.

Nå, men jeg må videre i mit stramme vinterferieprogram. Har bestilt tid til bilsyn i dag, og jeg vil lige skrabe det yderste lag snavs af Yarisen og rydde den for flæskesværskrummer og tomme colaflasker, parkeringsbilletter og Snickers-emballage.

Take care now.

torsdag den 16. februar 2017

Vinterferien so far

Nyder igen at være et dovent svin (læs: lærer, red.), som nærmest holder ferie en større del af året, end hun er på job.

Der er mange felter, hvor mine evner på ingen måde rækker til en placering i klassementet. Men kunsten at slappe af, DEN mestrer jeg til en podieplads.

Har således ikke lavet en skid i vinterferien so far.

Eller ... øh ... jo, selvfølgelig har jeg lavet lidt.

Jeg afbryder for eksempel somme tider stilstanden for at tage føde til mig.

Og jeg bevæger mig også af og til hen til sofaen for at tage en lur. Men det er først, når jeg har brugt en halvanden times tid på at sidde helt stille og læse onlinenyheder med en kop nyrørt pulverkaffe og således er blevet udmattet.

Netflix bruger jeg også krudt på at nurse.

I denne uge har jeg sammen med L kastet mig ud i den svenske serie Tykkere end vand. Den er faktisk god, og jeg elsker at følge med i en god serie sammen med kvinden i mit liv. Jeg er dog mest henvist til at Netflixe om aftenen, for L, den stakkel, har travlt med at drive sit verdensfirma og kan ikke sådan tage ferie.

Så læser jeg. Meget. Lige nu en tysk krimi. Die Falle. Af Melanie Raabe.

Jeg læser som regel på tysk eller engelsk. For at vedligeholde mine sprogkundskaber. Får faktisk pissedårlig samvittighed, hvis jeg læser noget på dansk, og derfor er det også flere år siden, det sidst er sket. Selv Jussi Adler Olsen læser jeg på fucking tysk. Men jeg har besluttet, at jeg vil arbejde på at overvinde mig selv til at læse en roman på dansk. Bare for forandringens skyld.

Så jeg har faktisk været på biblioteket og lånt en bog på dansk. No kidding!

Nå, men hvad laver jeg mere? Øh ...

Jo, jeg vandrer!

Hold nu kæft, hvor jeg vandrer. I hvert fald 5-6 kilometer om dagen. Det er jævnligt oppe at vende i pressen, at det er helt umanerlig sundt at vandre. Man bliver for eksempel gladere af lyset udenfor. Selv på en overskyet dag. Man mindsker risikoen for hjertekarsygdomme. Og man taber sig, for man forbrænder næsten lige så meget som ved at løbe den samme distance. Wuhuuu!

Øh ... mit problem er så bare, at hvis der er ANDRE i byen, der har fået samme idé og har begivet sig ud på samme tid som jeg i den hensigt at vandre MIN rute, så synes jeg absolut, at vi er nødt til at vandre om kap.

Oh dear, jeg dryppede af sved fra alle beklædningsgenstande, da jeg i mandags vendte hjem efter at have vandret en fremmed dame midt over ude på ruten. Fucking konkurrencemenneske, jeg er, haha. L griner også af mig. Men hey, jeg vandt!

Ellers har jeg haft et par kulturelle oplevelser med L, som jeg vil anbefale.

For det første SKAL du snarest muligt gå i  biffen og se Lion. Shit for en skøn film. Jeg håber, den vinder en Oscar. Det er meget sjældent, at jeg ligefrem sidder og småtuder i biografen ...

... og ... øh ... det gjorde jeg heller ikke i søndags.

Men det var dælme tæt på. Sublim film!

Og for det andet SKAL du tage i Aarhus Teater og se Erasmus Montanus med Lotte Andersen, Lars Brygmann og Ole Thestrup.

L og jeg var af sted i går aftes. Og hold kæft, hvor var vi godt underholdt. Umiddelbart lyder Holberg lidt støvet, men denne opsætning er en nyfortolkning, der virkelig sparker røv. Fed scenografi. Overraskelser. Humor. Inddragelse af publikum (i hvert fald dem, der sidder på de første fire rækker). (Vi sad naturligvis på række otte.)

So do it! Hvis altså det er til at få billetter ;-)

Nå, men nu vil jeg runde af. Jeg skal skynde mig videre med at lave ingenting. Jeg bliver jo også udmattet af at ramme tasterne så mange gange.

Hehe.

onsdag den 15. februar 2017

Et klamt program

Kom ved et uheld til at se fem minutter af et klamt program i går aftes.

ÜBERKLAMT faktisk.

Og jaja, jeg ved godt, det har været vist i flere år. Men jeg har aldrig påstået at være first mover på noget som helst, vel?

Så derfor var de vederstyggelige fem minutter i går aftes altså mine første. De blev også mine sidste.

Der er tale om et program, som appellerer til laveste fællesnævner. Tomme tv-kalorier til tomme (og komplet ukritiske) seere.

Programmet hedder Gift ved første blik.

Og tager tykt pis på ægteskabet.

Det går åbenbart ud på, at en række mennesker parres med mere eller mindre tilfældige personer af det modsatte køn ud fra nogle få overordnede parametre, der er fastsat af et par eksperter ud i psykologi og parforhold.

Og så gifter de sig. Ved første blik. Deraf navnet på programmet, tænker jeg ;-)

De fleste af disse ægteskaber er naturligvis dømt til at slå fejl fra begyndelsen. For der er INGEN såkaldte eksperter, der via nogle ganske få overordnede parametre kan skabe det perfekte match mellem to mennesker.

Et vellykket parforhold indeholder jo ufattelig mange nuancer og en kemi, som ingen på forhånd kan gætte sig til.

Så allerede her er programmet jo fuldkommen håbløst.

Nu kan jeg selvfølgelig bare være ligeglad med et eller andet ubetydeligt og indholdsløst tv-underholdningsindslag, og det er jeg sædvanligvis også. Men her synes jeg, at producenterne går en kende over stregen.

For eksempel kan jeg ikke lade være med at tænke på alle de mennesker på verdensplan, som ikke er i stand til at anskue ægteskabet med lige så kyniske briller.

Hvad med barnebrudene for eksempel? Hver tredje pige i udviklingslandene bliver ifølge Kristeligt Dagblad gift som barn.

Jeg er sikker på, at disse piger ikke betragter ægteskabet som overfladisk underholdning.

Og hvad med alle de andre tvangsægteskaber?

Jeg kender for eksempel en fyr fra Marokko, der hedder Adil. Og jeg tror, han er bøsse. Det fortæller min gaydar mig. Han har været "pige i huset" hos nogle bekendte, er dygtig til at sy kjoler og arbejder lige nu med Swarowski-krystalbesatte bælter og sko. Og så er han er gift med Iméne. For det har deres mødre, som er gode veninder, for længe siden bestemt, at de skulle, når de blev voksne.

Jeg er også sikker på, at Adil og Iméne ikke betragter ægteskabet som overfladisk underholdning.

Og når vi nu taler bøsser, så vil jeg da godt henlede opmærksomheden på alle de lande, hvor homoseksuelle IKKE har lov at gifte sig med hinanden.

Disse homoseksuelle betragter ikke ægteskabet som overfladisk underholdning, men som en utopisk ønskedrøm.

Og så vælger Danmarks Radio at pisse alle de stakler, som enten er tvunget ind i et ulykkeligt ægteskab eller nægtes retten til at gifte sig, op og ned ad ryggen. I et underlødigt lorteprogram.

Og hvorfor gør Danmarks Radio så det?

Jo, det skal jeg sige dig: gunstige seertal. The magic words.

Så når DU vælger at se programmet, kan vi altså også takke DIG for, at det findes.

Nå, men ikke et ord mere om fucking møgprogrammer. Nu vil jeg køre i Føtex og købe ind til de ingefærshots, som jeg vil lave til L.

Den lille skat har ondt i halsen.

Og jeg har vinterferie og dermed tid til at nurse englebassen lidt :-)

onsdag den 8. februar 2017

Svagpissere og ignoranter

"Sønnike og hans far har været oppe i nat for at se superbowl, så sønnike har fået lov til at sove længe og kommer ikke i skole i dag."

Sådan lød en besked i kontaktbogen på forældreintra i mandags.

Øh?

Undskyld mig!

Men hvad HELVEDE er det for en slatten holdning til sønnikes skolegang?! Og hvad er det for nogle fucking RÅDNE værdier at sende med ham videre i livet?

Hvis der er noget, vi ikke lige har lyst til, så behøver vi heller ikke? Sorry, motherfucker, men det er ikke sådan, verden er skruet sammen.

Hvilken arbejdsgiver vil acceptere, at medarbejdere bliver hjemme fra job på så useriøst et grundlag? I hvert fald ikke min.

Pis.

Jeg har harceleret over det før.

For eksempel dengang to af mine elever absolut skulle have to hele skoledage fri, fordi de skulle til koncert med One Direction ... I NABOBYEN.

Havde det nu været i Stockholm kunne jeg måske have forstået det. Men helt ærligt! De to piger skulle bruge en hel skoledag på at ligge i kø ved indgangen og endnu en hel skoledag på at hvile ud efter koncerten.

Pis igen.

Og i denne uge var det altså stakkels "sønnike", der havde været længe oppe for at se fjernsyn og derfor naturligvis ikke kunne passe sin skolegang.

Eller hvad mener du, kære bloglæser, om det forholdsvis store antal elever i 6. klasse, der ikke kan finde plads på deres mobiltelefoner til en ordforrådsapp, som jeg gerne vil have dem til at downloade i engelsk, så vi kan bruge den i undervisningen?

Det kan desværre ikke lade sig gøre, for der skal jo være plads til alle deres spil, lyder meldingen.

Suk.

Så står jeg der og kan ikke gøre andet end at appellere venligt til deres imødekommenhed og opfordre dem til at prioritere min app. For jeg har ingen beføjelser, når det gælder de ting, de fylder deres mobiler med.

Til både "sønnikes" forældre og mine elever i 6. klasse vil jeg sige: GET YOUR FUCKING PRIORITIES STRAIGHT!

Og ved du, hvad det værste er?

Der er flere blandt mine unge kollegamænd, som bakker denne useless piece of shit-agtige slaphed op. Det gør åbenbart ikke noget, at man lige hapser sig en fridag, når man har brug for det.

Kunne sgu godt lide at vide, om jeg er helt vildt gammeldags, når jeg mener, at man altså har nogle forpligtelser at opfylde, når man bor i dette samfund, uanset hvem man er. For eksempel at tage imod den undervisning, man er så HELDIG at få foræret.

Bum.


søndag den 5. februar 2017

Forgive me, Father ...

... for I have sinned.

Übermeget faktisk.

Det hele begyndte i fredags. Med chips, snolder, øl og byg selv-burgere.

Lørdag morgen blev jeg til gengæld mødt af denne hjertelige besked på mit køkkenbord:


Jeg fik en mistanke om, at Barn 4 havde været på spil der.

Men hey, why not?

Enhver hensigt om at leve ernæringsmæssigt korrekt og speltagtigt i weekenden havde jeg jo ligesom skyllet ud i kloakken med fredagens burgermenu.

Og det VAR jo lørdag!

Jeg bagte derfor cirka 30 centimeter amerikanske pandekager, der under høje smaskelyde bordet rundt blev sat til livs, som reglerne foreskriver: sølet ind i smør og ahornsirup, så jeg og de øvrige tilstedeværende (Barn 3, Barn 4 + klassekammerat til sidstnævnte) glinsede op til albuerne og på andre udsatte steder, nammenam.

Lørdag betød samtidig, at jeg havde en aftale med L.

MIN L.

Hehe.

Som jeg ikke havde set siden sidste weekend, og som jeg savnede big time.

Så sidst på eftermiddagen spartlede jeg Yarisen ud med sengetøj, bagage og Barn 4 og vendte kølergrillen mod Ls lille by nord for Århus.

L havde købt ind til middag: Ribbenssteg med sprød svær. Og brun sovs.

Og rodfrugter (som jo heldigvis opvejer alt det øvrige).

Så der er da ikke noget at sige til, at vi efter middagen ikke orkede andet end at fede den foran en omgang Netflix, mens vi ved fælles hjælp trykkede en pakke chocolate chip cookies ind. Måtte jo sørge for, at depoterne var fyldt op, så vi kunne klare os gennem natten uden hungersnød.

Fortsatte i samme elegante og politisk komplet ukorrekte koststil i morges, da jeg rutineret bankede en ordentlig røvfuld scrambled eggs and bacon sammen. Mens L susede til bageren og hentede ...

... fede, smørmættede birkes.

Til gengæld har jeg kun fået et enkelt pølsehorn til frokost.

Nu venter jeg så bare på, at Barn 4 skal blive færdig med at lave aftensmad til os.

Hun er dagens pizzameister.

Oh dear, haha. 

I morgen tror jeg sjovt nok, vi tager en vegetardag.

fredag den 3. februar 2017

De ting, kassedamer siger, og andet

Jamen, så siger jeg tak til kassedamen i Rema 1000 for bemærkningen "Jeg tror, der er mange, der skal have junkfood i aften" ved synet af fruens varer på kassebåndet.

Så fik man da lidt opmærksomhed fra de andre kunder i køen (man kan jo håbe, der var nogle fra speltsegmentet, der lige blev lidt forargede der).

Bare fordi jeg havde købt chips og snolder og sodavand og byggematerialer til byg selv-burgere med bacon und der ganzen Schweinerei.

Kan dog KUN glæde mig over, at det ikke var en tidligere elev, der sad ved kassen. Har en del tidligere elever, der jobber i Rema 1000.

Men dem går jeg nu som regel LANGT udenom, når jeg har kurven fyldt op med samme slags varer som i dag. Som lærer er man jo forbillede for sine elever, og jeg vil gerne bevare en aura af guddommelighed.

Også selv om den er pivfalsk, haha.

Men helt ærligt, der er jo ingen grund til ikke at leve, som om denne aften var den sidste. Det ER jo fredag, for helvede.

Og sådan som det går i min familie for tiden, kan manden med leen komme efter os alle, før vi aner det.

Min far blev således indlagt igen i formiddags. Det oplyste min mor i en sms ved 11-tiden.

Farmand har røget sine lunger helt i stykker og er nu langsomt, men sikkert ved at bevæge sig videre mod en ... øh ... ukendt destination. Det betyder, at han somme tider bliver indlagt. Og det er aldrig til at vide, om denne gang bliver den sidste.

For ligesom at lægge en lort oven på en lort kunne min mor desuden i samme sms meddele, at hun åbenbart har fået hjerteproblemer.

Shit altså.

Det er ikke nemt at erkende, at de to stærke mennesker, som man har lænet sig op ad hele livet, som altid har holdt et tætmasket sikkerhedsnet under mig og mine søskende, måske snart ikke er her længere. Og i hvert fald har brug for at læne sig op ad OS.

Hvad fanden er nu det for en psykedelisk tanke?!

Den forstyrrer mine cirkler.

Nå, men sådan har indgangen til min weekend været. Tænker, resten kommer til at byde på et hospitalsbesøg eller to.

Heldigvis har jeg også en aftale med L. Min dejlige L.

Nu skal jeg lave burgere.

onsdag den 1. februar 2017

Om små drenge og frække vitser

Mødte en lille elev på en af gangene på skolen forleden dag.

En meget lille elev.

Måske fra første eller anden klasse.

I hvert fald kun en brøkdel så stor som de ungersvende, jeg underviser i tysk og engelsk i udskolingen.

Det var midt i en lektion, og vi var de eneste to på gangen.

"Hej," sagde han glad, da han fik øje på mig, selv om jeg ikke kan mindes at have set ham før. "Vil du høre en vits?"

"Ja, det vil jeg da gerne," svarede jeg venligt, fordi jeg i regelen svarer eleverne venligt.

"Okay. I bagerens vindue ligger der snegle og boller."

Og så var knægten væk igen. Forsvundet om et hjørne.

Oh dear.

Somme tider har jeg det sjoveste job 😄