søndag den 25. september 2016

Det har været weekend ...

... igen. Surprise, surprise ;-)

Jeg har været hos L. Men det har du nok gættet. Hvis du læste, hvad jeg skrev i går.

Det var en skøn og uforglemmelig tur ved stranden i solopgangen. Men for helvede altså, hvor var det tidligt. 

GAB.

Og det havde aldrig fundet sted, hvis ikke L havde spottet, at jeg ved et uheld også var vågen på det ukristelige tidspunkt, og havde lokket mig ud af sengen. 

For jeg HADER at vise mig morgengrim uden for matriklen. Og jeg kan SLET ikke mønstre den nødvendige energi til en solopgangsvandretur, inden jeg har fået søvnen vasket ud af øjnene. OG fået dagens første kop pulverkaffe. 

I min fremskredne alder skal jeg altså kickstartes. Gerne med brusebadsvand og koffein.

Tænkte derfor, at jeg hellere måtte sørge for at sove i morges, indtil solen var godt og vel oppe. Om nødvendigt rævesøvn. I fald kvinden i mit liv skulle få samme idé en gang til.

Det blev dog ikke nødvendigt. Vi var ikke oppe før lidt i otte :-)

Nå, men for at vende tilbage til i går, så var jeg alene hjemme hos L i nogle timer, mens hun og sønnike deltog i et brunchselskab, jeg ikke var inviteret med til. 

Sådan er det at være homo i vores omgangskreds. Den ene må ofte alene af sted.

Men det var fint nok. 

Jeg fik en megalang morfar og rejste mig først fra skjoldet igen ved 13-tiden (hehe). Så nåede jeg lige et afsnit af Orange is the New Black på Netflix. Og vupti, snart sejlede Gudinden atter ind i mit liv efter endt brunch, og vi kunne suse på udflugt.

I går eftermiddags til Mols Bjerge. 

Vi elsker Mols Bjerge. 

Og vi føler os særlig ansporet til at tage derud og vandre, da vi har hørt, at "Dem Derude" ikke gider have besøgende i deres underfulde del af verden. Det er vist noget med, at de absolut vil passe på deres natur.

Så er det da klart, at det er der, vi tager hen ;-)

For om vi skal til Mols Bjerge og vandre vores skosåler tynde, skal de fucking molboer fandme ikke bestemme. Vi tror på, der er plads til alle, så længe man behandler naturen med respekt (måske ved at holde sig til stierne og lade være med at smide junk fra sig).

Bum.

Nå, men i dag har vi selvfølgelig været af sted igen. Denne gang Silkeborg.

Vi elsker Silkeborg.

For eksempel har vi jo nu fået lov at prøvekøre den nyåbnede motorvej derude ;-)

Nå ja, og så er der også den silkeborgensiske natur. 

Som virker lidt mildere end det lidt barskere Mols. Søer i bøgeskove og sårn. Lidt færre vidtstrakte og storslåede udsigter. Og lidt mere den nære natur, hvis du forstår.

Og det ER også fint at vandre i tæt bevoksning på smalle, slyngede stier helt nede i niveau med søspejlet.

Men for HELVEDE altså:


Søvandet, det billige lort, behøver jo ikke nødvendigvis flyde ind OVER stierne, vel? Det gør ligesom livet lidt vanskeligt for os vandrere.

Hrmpf!


Hrmpf igen!

Det var ikke bare pissebrunt og pisseklammo. Det var også pissekoldt.

Til gengæld endnu en uforglemmelig udflugt.

lørdag den 24. september 2016

Spelt

Kan så berette, at Fruen i et anfald af momentan kortslutning allerede inden og under solopgang i dag gik tur med L på Bellevue Strand ved Århus.

Romantisk?

Jeps.

Smukt?

Njah.

Det afhænger sgu af, om man vendte blikket mod den opgående sol over Mols i det fjerne eller mod Fruens søvnige, makeupløse, ukæmmede, morgengrimme ydre.

Speltsegmentagtigt?

I rigelig grad.

Godt, at man lige kunne suse ind omkring Langenæsbageren efter morgenbrød på hjemvejen, trykke et chilistykke med fed og gammel ost ind, skylle efter med en kop nyrørt pulverkaffe og ...

... rulle om på skjoldet igen.

Stod således klokken 13 op for anden gang i dag.

Much better ;-)

Ønsker en fortsat god lørdag med masser af zen til alle :-D

Knus

torsdag den 22. september 2016

Er SÅ glad for Dropsene

For her kan jeg skrive alt, hvad jeg aldrig kunne finde på at SIGE til nogen. For eksempel side op og side ned om egne fortræffeligheder.

Jeg kan fremstå lige så narcissistisk og træls, som jeg har lyst til. Også selv om det er dårlig stil i vores kultur. 

For du kan altid bare klikke mig væk. 

Og det er der måske også nogle, der har gjort allerede. Nogle, der ville få hårrejsninger af at læse det, der står længere nede i dette indlæg.

Men for dig, der er blevet hængende, kommer altså her endnu en pisseirriterende beretning om kæmpestore, hjertevarmende komplimenter.

Situationen:

Jeg står ved kopimaskinen og er ved at forberede morgendagens tyskundervisning i 6. klasse.

Og anstigende kommer så en kollega, som indleder en monolog:

"Hej Mrs. Ray. (Det hedder jeg faktisk. Så den er god nok ;-))

Vil bare fortælle dig, at jeg for lidt siden kom gående ude på gangen. Og så mødte jeg Majbritt og Sofie fra 9. klasse."

Jeg nikker afventende. Regner med, at kollegaen ikke er færdig med at tale. Og det er hun heller ikke (hvilket også havde været underligt):

"De spurgte mig, om de godt måtte ønske noget. Og så sagde jeg: 'Ja da. Hvad vil I gerne ønske?'

Og så sagde de: 'Så ville vi ønske, at vi havde Mrs. Ray til ALLE fag.'"

Oh my God. 

Jeg forstår slet ikke alle de komplimenter, jeg får. At alle de søde ting virkelig er noget, andre mener. Om ... øh ... MIG? Really?

Gennem hele mit lange ægteskab med Lucifer har jeg ikke stået i modtagerenden af ret mange positive udsagn om min person. 

For alting var altid min skyld. Alt det negative, altså. Og til sidst begyndte jeg at tro på det. 

At jeg var en dårlig person, der aldrig rigtig gjorde noget godt og smukt for nogen. At jeg var sådan en, man bare affandt sig med. At jeg var på tålt ophold.

Nu er jeg så pludselig landet i dette eventyrlige miljø. Hvor jeg igen og igen bliver bekræftet. Som lærer. Og som menneske.

Det ER sgudda fantastisk!

Og så har jeg endda kun skrevet om i eftermiddags.

Jeg har ikke skrevet, at der stod tre andre elever fra 9. årgang og ventede på mig uden for lærerværelset i morges. 

De ville bære min taske og mit kaffekrus og mine nøgler for mig. NED PÅ 6. ÅRGANG. Hvor jeg skulle undervise de første to timer.

"Hvordan får du dem til det?" spurgte en kollega.

"Det ved jeg ikke," svarede jeg.

Og jeg har heller ikke skrevet om den kollektive jamren, der opstod i 8. klasse i går, da det gik op for dem, at vi ikke ses i temaugen i næste uge. Fordi jeg alle dage skal være hos 6. klasserne.

"ØØØØØV, det er snyd!" råbte en fem-seks stykker i munden på hinanden. "Hvorfor skal du kun være hos dem?!"

For satan altså. 

Håber sgu, at jeg ikke bliver indbildsk af al denne positive opmærksomhed. Eller at jeg i hvert fald kan begrænse min indbildskhed til Dropsene. Så den ikke flyder ud og fordærver mit virkelige liv.

Pyha.

Nå, men nu, kære bloglæser, skal du få fred for mine selvpromoverende skriblerier for en stund. Som en sidste bemærkning vil jeg blot fortælle, at jeg ikke skriver disse ting for at være en pain in the butt.

Men derimod fordi de fylder utrolig meget i mig. Jeg er uendeligt taknemlig for alle disse mentale løft fra elever og kolleger. Og jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal rumme det hele.

That's why.

Bum.

onsdag den 21. september 2016

Om Brangelina og noget de sagde i Go'Nova i morges

Hold da op, nu tror jeg, verden spaltes i atomer og evaporerer under fødderne på os. Det er slut med livet på Moder Jord, som vi kender det. Og menneskeheden går en ny og utryg fremtid i møde.

For Brad Pitt og Angelina Jolie går fra hinanden! 

Kendispar numero uno, folkens!

Gisp! ...

... eller NOT.

For shit, hvor er jeg ligeglad. Couldn't care less. 

Måske fordi jeg ikke giver en rotterøv for overfladiske, selvhøjtidelige kendisklaphatte (kald mig bare fordomsfri ;-)).

Eller ... øh ... jo, det er sgu lidt synd for Pitt og Jolies mange kommende skilsmissebørn altså. Men at det er synd for skilsmissebørn behøver man ikke være kendis for, at jeg synes.

Bruddet var selvfølgelig oppe at vende i Go'Nova i morges. 

Det lader til, at Brad Pitt har "pisset ved siden af potten", som en af studieværterne så malerisk beskrev det. Altså stukket tissemanden i en anden dame end ægtefællen, tænker jeg, det betyder.

Og en eller anden i studiet, sagde i den forbindelse, at der nok i forvejen har været knas i forholdet, for man render jo ikke i byen og boller, hvis man er lykkelig derhjemme.

Helt enig!

Faktisk har jeg aldrig haft så lidt lyst til at knalde andre end min partner som i de sidste seks år.

Og jeg omgås da rigtig mange skønne damer hver uge. Mest på jobbet selvfølgelig. Men også andre steder. I mit bestyrelsesarbejde. I mit kor. I min mødregruppe. Blandt venner og bekendte.

Men ikke en eneste gang er jeg stødt på en, som jeg havde lyst til at tage tøjet af og ordne.

L tænder mig derimod. Kun L. (Uha, hun er sexet :-P) Et godt og monogamt tegn, tænker jeg.

Og sådan skal det også være.

Bum.

tirsdag den 20. september 2016

Om ferie, masser af ferie

Så er nedtællingen til efterårsferien fandme begyndt, hehe.

3½ skoleuge tilbage. Og så daffer jeg til Grækenland. Kreta faktisk. Sammen med Barn 3 og 4.

Og DET gør jeg godt nok aldrig mere.

Issue nr. 1:

For det første skulle vi have været i Tyrkiet.

Det bestemte jeg, da jeg fik skattepenge tilbage i foråret. Bestilte tilmed en rejse. Til Alanya. All inclusive. Mest fordi jeg aldrig før har prøvet all inclusive.

MEN.

Så kom alle de idiotiske, undermedicinerede islamister (jeg HADER islamister, hrmpf!) væltende og detonerede deres åndssvage bomber i Tyrkiet sommeren over.

Så jeg valgte at ændre destination til Kreta. Og det kostede 3.500 kroner at afbestille den første rejse, da jeg ingen rejseforsikring havde.

Så ud over at være blevet 3.500 kroner fattigere må jeg samtidig være taknemlig over for rejseselskabet, som trods alt gav mig 8.000 spir tilbage.

Issue nr. 2:

JEG HAR KUN INVITERET BARN 3 OG 4 MED.

Oh dear.

Jeg tænkte i min naivitet, at det måske var okay at se bort fra de to børn, der ER flyttet hjemmefra og har deres egen økonomi. Nu VAR de jo med i Frankrig i sommerferien på Muttis regning.

Men for satan altså. Big mistake!

For de blev skuffede. MEGET skuffede. Og de er heller ikke vant til, at vi ikke alle sammen tager af sted. Så det er forståeligt.

Problemet er bare, at min lærerløn ikke rækker til så meget, så derfor ...

Well, næste gang vælger jeg nok at tilbyde at betale halvdelen af rejsen til de børn, der har egen indkomst. Og så kan de selv vælge, om de vil skyde den sidste halvdel i.

Spørgsmålet er bare, hvor længe jeg skal blive ved med at invitere?

For Barn 4 er 12 nu. Og når hun er 18 og får sin egen økonomi, ja, så er Barn 1 jo 29 og har måske både ægtefælle og børn. Og det har Barn 2 måske også.

Og så må man da håbe, jeg har skrevet en international bestseller, hvis jeg skal få råd til hele flokken.

Nå, men Kreta-turen ændrer jeg ikke ved. Og så kan vi lige så godt glæde os, woop, woop :-D!!

Når vi så er kommet hjem fra Kreta, har jeg en firedages arbejdsuge, og så har jeg sgu ferie igen, hehe.

De kalder det lærernes "6. ferieuge."

Øh ...?

Jeg laver lige et hurtigt regnestykke:

4 ugers sommerferie + 1 uges efterårsferie + 2 ugers juleferie + 1 uges vinterferie + 1 uges påskeferie = 9 uger.

FUCKING 9 UGER!

Plus det løse.

Men okay, lad os bare kalde det "6. ferieuge."

Det er der altså nogen, der har bestemt, at lærerne skal have, og jeg siger ikke nej tak. Det er selvfølgelig også rart, at vi har bare en enkelt uge, som ikke er forudbestemt for os, og som vi derfor ikke behøver lægge i rejseselskabernes højsæson.

På min skole må vi sprede "6. ferieuge" ud og afholde dagene enkeltvist, hvis vi vil. Og jeg holder min første feriedag den 28. oktober.

Den dag skal jeg til årsmøde i Privatskoleforeningen.

"Øh, privatskole?" spørger nu den opmærksomme bloglæser undrende.

Og nej, jeg arbejder ikke på en privatskole. Men jeg er næstformand i bestyrelsen på sådan en motherfucker.

Og Privatskoleforeningen holder altså årsmøde på Nyborg Strand den 28 oktober.

Jeg var også med for to år siden. Gud bedre det.

Tror fandme ikke, jeg nogensinde tilgiver mine bestyrelseskolleger. For ALDRIG har jeg oplevet noget SÅ pinligt!

Årsmødet i Privatskoleforeningen foregår nogenlunde på den måde, at man møder op i Nyborg fredag morgen. Og så lytter man til nogle prominente talere. Sidste gang dukkede undervisningsministeren for eksempel op.

Og hele dagen går med at networke og høre taler og den slags. Og med at spise. For SATAN, man spiser godt.

Og når dagens officielle program er overstået sidst på eftermiddagen, har man lige en halv time til "afslapning" inden middagen.

Jeg valgte at bruge min halve times afslapning på at tage en lur på mit værelse. For jeg var sgu lige lidt træt der.

Og da den halve time var gået, rullede jeg ud af sengen, tissede, børstede tænder og gik så ned i foyeren på Nyborg Strand. Iført de, efter luren nu lettere krøllede, jeans, jeg havde haft på hele dagen, og den samme ustrøgne skjortebluse.

For blot at opdage ...

SHIT!!!

... AT ALLE ANDRE VAR IFØRT STIVESTE GALLA.

Det var så det, de havde brugt deres halve times "afslapning" på. At gøre sig selv TOPTUNEDE til et MEGET elegant aftenselskab.

Det var åbenbart kutyme. Men var der mon NOGEN fra min bestyrelse, der havde orienteret mig? (Retorisk spørgsmål.)

Så åh nej. Nejnejnejnejnej. NEEEEJ!

Nå, men det var en fantastisk middag, som jeg vil forbigå stort set i tavshed. Lasse Rimmer var festligt indslag. Og kunne heldigvis fjerne opmærksomheden fra mit ... øh ... ret enestående antræk.

Og skal jeg absolut få noget positivt ud af den beretning, må det være, AT DET SAMME SATANEDME IKKE SKER IGEN!

Bum!


Jeg bliver Queen of the Night den 28.

Nok om ferie. Nu skal jeg have risengrød med ungerne.


 

mandag den 19. september 2016

Udspringsdag igen

Eller bryllupsdag, om du vil.

For på denne dag for nogle år siden stod jeg hvid brud i kirken ved siden af Lucifer. 

Og på denne dag for knap så mange år siden sprang jeg ud og erkendte over for Tudserne (læs: mine aldrende forældre, red.), at jeg er til kvinder, og at jeg måtte forlade mit ægteskab og det liv, jeg kendte. Pronto.

Så 19. september er for mig en dato, der kalder på refleksion og næsten stadigvæk kan gøre mig stakåndet ved sin monumentalitet.

Og ved tanken om, hvad jeg har gennemlevet i de sidste seks år. "Ny" seksualitet. Ny partner. Ny civilstatus. Ny bolig - TO gange. Ny uddannelse. Nyt job. Ny og uventet intolerance visse steder i nærmiljøet (avs!). 

Foruden to politiransagninger foranlediget af Statsforvaltningen og tre retssager mod Lucifer.

Oh dear. 

Alting på hovedet i et rædselsvækkende leap of faith. Den ultimative nærdødsoplevelse.

Heldigvis er jeg landet på benene, det ved du. Men det har ikke været uden masser af sitrende utryghed og fortvivlede, plaskvåde tårer.

"Men hvis De havde vidst, hvor opslidende en affære det ville være at komme fri af det gamle liv og starte et nyt, var De så blevet i Deres ægteskab?" spørger nu den spørgelystne bloglæser.

"Ikke på vilkår!" svarer Fruen derpå klippefast.

For det er en forbrydelse ikke at være tro mod sig selv. 

Og til trods for at min beslutning om at stå ved den person, jeg er, har haft konsekvenser for mine fire skønne børn, som pludselig blev til fire ulykkelige, skønne børn, ja, så har de fået en mor ud af det, som nu er en langt stærkere og mere strålende og selvtillidsfuld kvinde end nogensinde før.

Og det kommer dem forhåbentlig til gode :-) I hvert fald lader de alle til atter at hvile godt i sig selv.

Ikke mere om udspring nu. 

Det skulle da lige være en bemærkning om, at jeg om lidt springer ud under bruseren. For jeg har været ude at løbe. Det har jeg gjort jævnligt, efter at jeg i sidste uge læste, at den næsthyppigste dræber i vores samfund er fysisk inaktivitet.

Og mig skal den der død fandme ikke få skovlen under.

Bum.


søndag den 18. september 2016

My goodness, hvor er jeg åbenbart glad for te

Hold da op. Har lige kastet et blik i mit te-/kaffeskab. Og prøv lige at se:



Derudover har jeg syv æsker med andre tetyper. Det giver 13 æsker te i mit skab.

Jeg er da godt nok glad for te, hva' :-) 

Man skulle fandme ikke tro, at jeg næsten aldrig drikker andet end pulverkaffe, vand og rødvin.

Nå, men Yogi rules, hvis det absolut skal være. For jeg HADER bitter te. Og det bliver Yogi ikke. Bitter altså.

De to nyeste æsker købte jeg i går. I en helsebutik i Århus. L købte også Yogi-te i samme butik i går. Men det er mere logisk, fordi hun rent faktisk drikker det.

Bed mig ikke om at forklare min mystiske tefetish. Det nærmeste, jeg kan komme en rationel forklaring, er, at jeg forbinder te med hygge. 

Ligesom jeg forbinder bøger med hygge. Og derfor går ind i alle de boghandler, jeg kommer forbi, og køber noget. I går købte jeg således denne motherfucker:



Hvilket giver okay god mening, fordi L og jeg altid suser rundt i landet og oplever. Og her kan vi finde inspiration.

Men for helvede altså. Jeg kan jo købe bøger langt hurtigere, end jeg kan nå at læse dem. Så se nu bare her, hvad der ligger og venter:



Shit.

But then again: Der er selvfølgelig en vis harmoni i, at jeg har lige så mange ulæste bøger i ventekø, som jeg har teæsker i mit skab.

Nu håber jeg bare på rigtig råddent efterårsvejr, så jeg kan krybe sammen i sofahjørnet foran pejsen og komme igennem nogle af bunkerne.

Det bliver pissehyggeligt!