Jeg bor i en nydelig lejlighed i stueetagen i en nydelig ældre ejendom. På første sal bor et nydeligt ægtepar i tredserne. Manden er forretningsmand og politiker, mens konen arbejder i modebranchen, og de er altid høflige og imødekommende, når jeg møder dem på trappen. Et nydeligt ægtepar.
Et par gange har jeg spist middag med dem for det gode naboskabs skyld. Under en af disse middage berettede jeg, at jeg er lesbisk og altså har en kvindelig kæreste. Når jeg fortæller folk det, iagttager jeg altid deres reaktion meget nøje i et forsøg på at spore deres holdning til homoseksualitet. Der var ikke det mindste tegn på fobi at se hos mine pæne overboer.
So far, so good.
Men så en dag for et par uger siden blev jeg trængt op i en ukomfortabel krog. Nede i vaskekælderen. Jeg var småfløjtende ved at lægge strømper og trusser i maskinen, da manden trådte ind med favnen fuld af vådt tøj, der skulle hænges op, og ... sagde noget, der skulle få mig til at se rødt:
Tak for sidst. Det havde da været hyggeligt. Han var gået hjem før konen, fordi han havde håbet, at hun og jeg så måske havde fundet ind under dynen sammen (!) Hun havde jo engang haft et forhold til en kvinde, og han kunne se på hendes blik, at hun trængte til en igen. Kunne jeg ikke invitere hende ned til en kop kaffe?
Eller sagt på en anden måde:
"Nå, er du lesbisk? Kan du så ikke lige knalde min kone?"
HVAD FANDEN ER MENINGEN?!
Står der "Tag-selv-bord" i panden af mig, fordi jeg elsker en anden kvinde? Jeg må tage kraftig afstand fra den opfattelse, at alle homoseksuelle uden videre boller til højre og venstre, og i stedet udbede mig en smule respekt.
Hrmpf!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar