Gæt hvad jeg fik af julemanden

Nå ja.

Gæt for resten, hvad jeg fik i julegave af ... øh ... julemanden:

Jep. Et regnbueflag. Hehe.

Til at begynde med hænger jeg det på en eller anden væg i min forstadsvilla. Bare for at provokere min mor lidt og såd'n.

Senere kan jeg sætte det på en stang og tage det med til Priden i Århus. Så kan jeg vifte med det der.

Jeg sørger altid for, at der ligger noget fra julemanden til mig selv under træet. Så ved man da, at man får noget godt (ud over det, som Ladyen har købt, naturligvis). Og i år var hans gave til mig altså lidt homomanifestationsagtig.

Min søn på 16 synes, det er et fedt flag. Hans første reaktion, da han så det, var at iføre sig det som en kappe.

Åh, haha. En homosuperhelt i min stue :-D

Lurer lidt på, om han kunne være til mænd.

Hvis han er, så synes jeg, han er heldig, at hans mor er til kvinder. Det kunne jeg godt have brugt, at min mor også var.

Tak til Nykøbing Mors :-)

Det der blogging er i grunden en løjerlig en.

Jeg sidder her og skriver til et ukendt publikum. Om situationer, holdninger, oplevelser, som jeg måske ikke ALDRIG nogensinde ville dele med andre sådan ansigt til ansigt.

For noget af det går lovlig tæt på for sådan en jydemus som mig.

Og jeg får HÅRREJSNINGER ved tanken om, at mine elever, mine børn eller mine kolleger måske skulle støde på dropsene og gennemskue, at det er mig, der står bag.

GYS!

Så jeg sørger omhyggeligt for ikke at blande blog og privatliv sammen.

Samtidig er jeg nysgerrig på mit publikum. PISSEnysgerrig!

Derfor bruger jeg et statistikværktøj, der hedder Google Analytics.

Analytics fortæller mig blandt andet, at min blog ikke er den allermest besøgte blog i universet. Jeg har måske mellem 50.000 og 60.000 sidevisninger på et år. Måske lidt mere, for statistikken er ikke helt nøjagtig.

Jeg kan også se, at jeg har mange gengangere blandt mine læsere.

Og jeg kan se, at førstegangsbesøgende ofte snupper en 8-10 indlæg med, når de nu ER landet på dropsene.

Det er godt. At de fleste nytilkomne bliver hængende lidt. Og senere vender tilbage.

For jeg elsker at skrive, og jeg elsker at blive læst :-D

Men hvem er mine læsere? Det kan jeg ikke se på Analytics. Mit statistikværktøj fortæller mig intet som helst personligt om mine gæster. (Og heldigvis for det, for den slags lugter lidt for meget af overvågning.)

Der er navnlig en enkelt gruppe, som fascinerer mig: 

Somme tider kan jeg nemlig se, at en læser et eller andet sted i verden har valgt at bruge flere timer af sin kostbare tid på at læse flere hundrede af mine indlæg.

I ET HUG, folkens!

Shit, det gør mig glad :-D

Mine rapporter fra lebbeland må jo på en eller anden måde have fængslet dem.

I dag har Nykøbing Mors været længe på besøg. Og tusind tak til dig, hvis du læser med her!

Sandheden om gårsdagens automobilreparation

Har en tilståelse. I mit indlæg i går antydede jeg, at jeg var rimelig euforisk over en reparation af min Yaris.

Det var måske en tilsnigelse.

Hvad der i virkeligheden skete, var, hvad jeg lige har skrevet til mine venner på facebook:

Er helt høj:

Har foretaget en vigtig automobilreparation på Yarisen. Uden hjælp.

Årsag:

Mine nye arbejdstider forbyder mig at køre på værkstedet for at få skiftet lygtepærer, da mit værksted har lukket, når jeg har fri.

"Så gør jeg det sgu selv," tænkte jeg. "For hvor svært kan det være?" (Nu er jeg jo lesbisk og dermed halvvejs mand.)

Øh ... det kunne det så godt. Være svært altså. Kunne dælme ikke forstå, at der ikke kom lys i baglygten, når jeg satte ny pære i, selv om jeg lod motoren køre i tomgang, så lygten burde lyse op som et juletræ i samme sekund, jeg havde haft held med mit forehavende.

Og hver gang der ikke kom lys i baglygten, gik jeg ind i butikken og købte en anden pære med nogle andre tal på. (Det var noget med V og W og sådan noget, som jeg ikke ved, hvad betyder.)

Og da jeg, formedelst 160 kroner, havde købt otte forskellige lygtepærer uden succes, gik det op for mig, at det var den forkerte lygte, jeg makkede med.

Jeg stod og skiftede pære i BAKlygten, som ikke fejler det mindste, men som til gengæld KUN lyser, når bilen er i bakgear, og det er den ikke, når den er i tomgang.

Så jeg gik ind i butikken en sidste gang og købte den rigtige pære, og nu er sagen kringeling!

Samtidig glæder jeg mig naturligvis over at ligge inde med et ret stort udvalg af baklygtepærer til formentlig ret mange forskellige bilmærker.

Hehe. Jeg er fandme ikke for skarp ;-)

Dumme Netto

Jeg har lige skrevet følgende til Nettos kundeservice:

Jeg skriver, fordi jeg i går eftermiddags blev temmelig irriteret på en af jeres kassemedarbejdere i Netto på Marsvej i Randers.

Jeg handlede i butikken klokken 17.08 og spurgte ved dankortbetaling af mine varer, om jeg kunne hæve 100 kroner over beløbet.

"Nej," lød svaret fra den unge dame ved kassen. "Det må vi ikke om aftenen."

Øh, om aftenen? Klokken var godt 17, og jeg var ikke helt enig i damens definition af begrebet "aften."

Et blik på informationssedlen ved kassen afslørede da også, at det først er klokken 18, at man ikke kan hæve over beløbet hos Netto.

Det påpegede jeg over for damen, hvorefter hun oplyste, at "det er lavet om," og at det står på Nettos hjemmeside, som jeg da bare kunne have læst, inden jeg handlede.

"Skal I så ikke også have lavet den der seddel om?" spurgte jeg og pegede på opslaget ved kassen. "For der står altså klokken 18, og det er vel misinformation af kunderne."

"Jamen, det står på hjemmesiden," lød det begavede svar.

Nu har jeg så kigget på Nettos hjemmeside, og den første (og eneste) oplysning jeg finder om den slags, ligger under "Spørgsmål & svar."

Der står klokken 18.

Sikke en dum lille magtbegærlig og ikke særlig service-minded gås, I har siddende ved kassen på Marsvej.

Jep, sådan har jeg skrevet til Netto. 

Jeg var sgu lidt vred. 

Har nemlig lovet Barn 4 at lære hende at tage bybussen ind til skolen, så hun i hverdagene ikke behøver at cykle derind, når vejret er for dårligt. Så jeg skulle have brugt kontanter til busbilletterne her i formiddag. Nu må jeg først en tur på tanken og købe et eller andet, som jeg ikke har brug for, så jeg kan hæve lidt over.

Hrmpf!

Om teknologiske vidundere

... øh ...

 

Egentlig bad jeg bare den flinke mand i Elgiganten om et tv, der var lidt større end det ret diminutive apparat, jeg havde i forvejen. Men shit for en motherfucker, jeg er kommet hjem med, haha :-)

 

For one thing: Det viste sig naturligvis, at papkassen med vidunderet på ingen måde kunne klemmes ind i en Toyota Yaris, hvorfor fruen måtte tilkalde sine aldrende forældre, Tudserne, der blandt andet udmærker sig ved at eje en stationcar.

Og efter udpakning og installation herhjemme i forstadsvillaen lader det så til, at jeg åbenbart har fået mig et 55 tommer 3D smart-tv med streaming og cloud og apps og mediecenter og andre funktioner, som jeg ALDRIG finder ud af at bruge med mine begrænsede teknologiske færdigheder.

Shit igen.

Jeg anede slet ikke, at jeg føler mig tiltrukket af topmoderne gadgets som dette mirakel-tv.
Måske har Barn 4 alligevel ret når hun siger, at da jeg har det korteste hår, må jeg jo være manden i mit parforhold.

;-)

Betænksomme Barn 1

Oh god, er først lige kommet hjem fra arbejde.

Det har dælanedme været en lang dag. 

Men jeg måtte en tur omkring Vila på hjemvejen. For at bytte en julegave. Fra Barn 1.

Søde, betænksomme Barn 1. Som har andre menneskers trivsel så meget på sinde, at hun nærmest aldrig køber tøj i gave, som passer.

Haha :-D

Hun tænker nemlig, at man som kvinde nok bliver smigret, hvis hun forærer en et stykke tekstil, der er for småt.

For så giver hun jo indtryk af at synes, at man er slankere, end man er. Og det bliver man sikkert glad for.

Det smukke lille væsen.

Jeg ved bare aldrig, om jeg skal le eller græde. For det ender som regel med at blive til en tidskrævende bytter.

Som for eksempel i dag.

Og jeg HAR gennemskuet hende ;-)