Så er nedtællingen til efterårsferien fandme begyndt, hehe.
3½ skoleuge tilbage. Og så daffer jeg til Grækenland. Kreta faktisk. Sammen med Barn 3 og 4.
Og DET gør jeg godt nok aldrig mere.
Issue nr. 1:
For det første skulle vi have været i Tyrkiet.
Det bestemte jeg, da jeg fik skattepenge tilbage i foråret. Bestilte tilmed en rejse. Til Alanya. All inclusive. Mest fordi jeg aldrig før har prøvet all inclusive.
MEN.
Så kom alle de idiotiske, undermedicinerede islamister (jeg HADER islamister, hrmpf!) væltende og detonerede deres åndssvage bomber i Tyrkiet sommeren over.
Så jeg valgte at ændre destination til Kreta. Og det kostede 3.500 kroner at afbestille den første rejse, da jeg ingen rejseforsikring havde.
Så ud over at være blevet 3.500 kroner fattigere må jeg samtidig være taknemlig over for rejseselskabet, som trods alt gav mig 8.000 spir tilbage.
Issue nr. 2:
JEG HAR KUN INVITERET BARN 3 OG 4 MED.
Oh dear.
Jeg tænkte i min naivitet, at det måske var okay at se bort fra de to børn, der ER flyttet hjemmefra og har deres egen økonomi. Nu VAR de jo med i Frankrig i sommerferien på Muttis regning.
Men for satan altså. Big mistake!
For de blev skuffede. MEGET skuffede. Og de er heller ikke vant til, at vi ikke alle sammen tager af sted. Så det er forståeligt.
Problemet er bare, at min lærerløn ikke rækker til så meget, så derfor ...
Well, næste gang vælger jeg nok at tilbyde at betale halvdelen af rejsen til de børn, der har egen indkomst. Og så kan de selv vælge, om de vil skyde den sidste halvdel i.
Spørgsmålet er bare, hvor længe jeg skal blive ved med at invitere?
For Barn 4 er 12 nu. Og når hun er 18 og får sin egen økonomi, ja, så er Barn 1 jo 29 og har måske både ægtefælle og børn. Og det har Barn 2 måske også.
Og så må man da håbe, jeg har skrevet en international bestseller, hvis jeg skal få råd til hele flokken.
Nå, men Kreta-turen ændrer jeg ikke ved. Og så kan vi lige så godt glæde os, woop, woop :-D!!
Når vi så er kommet hjem fra Kreta, har jeg en firedages arbejdsuge, og så har jeg sgu ferie igen, hehe.
De kalder det lærernes "6. ferieuge."
Øh ...?
Jeg laver lige et hurtigt regnestykke:
4 ugers sommerferie + 1 uges efterårsferie + 2 ugers juleferie + 1 uges vinterferie + 1 uges påskeferie = 9 uger.
FUCKING 9 UGER!
Plus det løse.
Men okay, lad os bare kalde det "6. ferieuge."
Det er der altså nogen, der har bestemt, at lærerne skal have, og jeg siger ikke nej tak. Det er selvfølgelig også rart, at vi har bare en enkelt uge, som ikke er forudbestemt for os, og som vi derfor ikke behøver lægge i rejseselskabernes højsæson.
På min skole må vi sprede "6. ferieuge" ud og afholde dagene enkeltvist, hvis vi vil. Og jeg holder min første feriedag den 28. oktober.
Den dag skal jeg til årsmøde i Privatskoleforeningen.
"Øh, privatskole?" spørger nu den opmærksomme bloglæser undrende.
Og nej, jeg arbejder ikke på en privatskole. Men jeg er næstformand i bestyrelsen på sådan en motherfucker.
Og Privatskoleforeningen holder altså årsmøde på Nyborg Strand den 28 oktober.
Jeg var også med for to år siden. Gud bedre det.
Tror fandme ikke, jeg nogensinde tilgiver mine bestyrelseskolleger. For ALDRIG har jeg oplevet noget SÅ pinligt!
Årsmødet i Privatskoleforeningen foregår nogenlunde på den måde, at man møder op i Nyborg fredag morgen. Og så lytter man til nogle prominente talere. Sidste gang dukkede undervisningsministeren for eksempel op.
Og hele dagen går med at networke og høre taler og den slags. Og med at spise. For SATAN, man spiser godt.
Og når dagens officielle program er overstået sidst på eftermiddagen, har man lige en halv time til "afslapning" inden middagen.
Jeg valgte at bruge min halve times afslapning på at tage en lur på mit værelse. For jeg var sgu lige lidt træt der.
Og da den halve time var gået, rullede jeg ud af sengen, tissede, børstede tænder og gik så ned i foyeren på Nyborg Strand. Iført de, efter luren nu lettere krøllede, jeans, jeg havde haft på hele dagen, og den samme ustrøgne skjortebluse.
For blot at opdage ...
SHIT!!!
... AT ALLE ANDRE VAR IFØRT STIVESTE GALLA.
Det var så det, de havde brugt deres halve times "afslapning" på. At gøre sig selv TOPTUNEDE til et MEGET elegant aftenselskab.
Det var åbenbart kutyme. Men var der mon NOGEN fra min bestyrelse, der havde orienteret mig? (Retorisk spørgsmål.)
Så åh nej. Nejnejnejnejnej. NEEEEJ!
Nå, men det var en fantastisk middag, som jeg vil forbigå stort set i tavshed. Lasse Rimmer var festligt indslag. Og kunne heldigvis fjerne opmærksomheden fra mit ... øh ... ret enestående antræk.
Og skal jeg absolut få noget positivt ud af den beretning, må det være, AT DET SAMME SATANEDME IKKE SKER IGEN!
Bum!
Jeg bliver Queen of the Night den 28.
Nok om ferie. Nu skal jeg have risengrød med ungerne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar