I en af onlineavisernes læserdebatter om et homorelateret emne.
Burde selvfølgelig have været klogere. For det er aldrig hidtil endt godt, når jeg sådan har blandet mig i kommentarsporet til et indlæg i homodebatterne.
Jeg er faktisk blevet kaldt både pervers, klam, afsporet, afvigende og påført andre gode prædikater. Blot fordi jeg i debatten har givet mig til kende som homoseksuel.
Og jeg fortryder det altid, når jeg blander mig. For jeg tager andre folks mening alt for nær. Og jeg bliver ked af det, når jeg bliver svitset på den måde.
For jeg synes jo ikke, jeg rigtig har gjort noget. Ud over at føle kærlighed.
Ganske vist til en anden kvinde. Men come on, guys, det er vel stadig den smukkeste og mest fredelige følelse, der findes?
Så jeps, det slider på mig, når jeg somme tider må læse om, hvor perverteret jeg er.
Eller når andre mener, at min homoseksualitet er et livstilsvalg.
Øh ... et VALG? Hvis valget var frit, var mit sgu nok ikke faldet på homolivet, er jeg bange for.
Nå, men læs så, hvad der skete i morges:
Jeg loggede på Facebook sådan lidt i seks. Ganske som jeg plejer på hverdage. Så kan jeg lige kigge lidt der, mens jeg trykker mine havregryn ind og lytter til Gonova.
Og ret hurtigt faldt mit småsøvnige morgenblik på et opslag. En video. Med en fyr ved navn Theodor Jørgensen.
Åbenbart en klog gammel teolog.
Videoen har nogle år på bagen, men det gør den ikke mindre aktuel, for hr. Jørgensen gør sig blandt andet nogle forestillinger om, hvordan det må føles for selvopfattelsen at blive tæppebombet med små homofobiske giftdråber.
Og jeg må sige, at jeg spærrede ... øh ... ørerne 😉 op på vid gab, da jeg hørte, hvad han sagde. For han nailer den sgu. Spot on. Synes jeg.
YAY!
Du kan se videoen her, hvis du vil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar